More news

 
Exhibition
Vi kan bo her mens vi venter

Find old news:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Vi kan bo her mens vi venter
Thur 3 Aug 2017
source: KultuNaut

Klodens tilstand sættes i perspektiv med en ung international fotokunstudstilling suppleret med digtoplæsning, performance, kollektiv koncert og debat. (På billede: Untitled, 2017, af Michele Palazzi)

Vi lever i en tid hvor menneskets indvirken og aftryk på jorden har sat dybe og vedblivende spor. Hvad gør det ved kloden, ved os selv, vores medskabninger? Hvor er vi på vej hen og hvad er det for en fremtid vi venter på?

Fire unge internationale fotografiske kunstnere har i seks måneder undersøgt og arbejdet med netop disse spørgsmål. Det er blevet til udstillingen Vi kan bo her mens vi venter, der kan opleves på Sydhavnen i Århus i perioden 12. august til 2. september. Gennem fotografi, video og skulptur afsøger og fortolker kunstnerne så forskellige temaer som Affald, Mennesket som en del af naturen, Menneskeskabte landskaber og Menneskets og miljøets forfald. De fire unge kunstnere suppleres af fotografiske værker af de veletablerede kunstnere Olafur Eliasson og Adam Jeppesen, der reflekterer over lignende temaer.

Digtoplæsning, performance og debat om mennesket og kloden
I udstillingsperioden er der planlagt flere forskellige begivenheder, som kaldes Symposium Nights. Hør bl.a. de unge forfattere Liv Sejrbo Lidegaard og Theis Ørntofts give deres poetiske bud på klodens tilstand. Og oplev deep listening koncerten Lyden af verden, hvor man selv både er tilhører og deltager. Men det er bare nogle af de Symposium Nights, som afholdes i løbet af de tre uger udstillingen varer.

Se hele programmet her

Bag hele projektet står den uafhængige non-profit kunstorganisation The Independent AIR, som arbejder med international fotografisk billedkunst med bl.a. bæredygtighed som værdigrundlag.

Udstilling og events finder sted på:
Kalkværksvej 7, Sydhavnen, Århus
Adgang er gratis
Tilmelding til events er ikke nødvendig

12. august - 2. september
mandag - fredag klokken 11- 18, weekend klokken 11-20

Facebook event
Facebook side