Eventyret i Narnia fortsætter for de fire Pevensie-børn, der nu for anden gang besøger Narnia, som denne gang er anderledes. Nu er der gået 1300 år efter Narnias tidsregning, og stedet er blevet mørkere end sidst. "Narnia: Prins Caspian" er en fantastisk eventyrfilm, som kan anbefales til hele familien.

Narnia: Prins Caspian er den anden film om de fire Pevensie-børn og det magiske land Narnia, som man først mødte i filmen Narnia: Løven, Heksen og Garderobeskabet. Narnia: Prins Caspian foregår for børnene et år efter begivenhederne i den første film, men da de kommer tilbage til Narnia, er tiden gået meget stærkt her, og 1300 år er passeret. Narnia er således ikke længere det Narnia, som de kendte. Landet bliver nu ledet af Telmariner, som ligner mennesker af udseende, og de har udryddet eller fortrængt alle Narnias magiske væsener. Prins Caspian (Ben Barnes) skal være konge over Narnia, og med ham er der håb for et mere fredeligt rige, men desværre drives han på flugt af sin onde farbror Miraz (Sergio Castellitto), som vil have tronen selv. Pevensie-børnene, Prins Caspian og alle de magiske væsener i Narnia må derfor stå sammen mod Miraz og hans mange soldater.

Narnia: Prins Caspians fortælling er på mange måder en traditionel historie om det gode og det onde, hvor man som tilskuer gang på gang bliver fascineret og betaget af Narnias oprindelige beboere, som tæller alt fra kentauerer til talende dyr. Filmens har derfor ikke mistet den charme, der gjorde den første film speciel. Men filmens tone er dog alligevel skiftet en del. Den første Narnia-film var en typisk børnefilm, men Narnia: Prins Caspian er langt mørkere. Dels er den onde Miraz mere modbydelig end den eventyrlige heks fra den første film, og filmen er også mere brutal i sin handling. I filmens start tror Lucy (Georgie Henley) fx, at hun kan gå hen til en bjørn, som viser sig at være meget farlig, i modsætning til de bekendtskaber de fire børn gjorde sig i den første film. Narnia-riget er på denne måde blevet helt anderledes ondt, end det tidligere var tilfældet. Dette gør filmen til et lidt mere voksent bekendtskab, som dog stadig kan anbefales til hele familien, for den mørke tone klæder Narnia-universet, fordi det på mange måder er en skærende kontrast til de magiske væsener, der bor der. Desuden gør det også filmens historie mere seværdig end historien i Narnia: Løven, Heksen og Garderobeskabet.

Når børnene kommer til Narnia, finder de som sagt ud af, at der er gået 1300 år, siden de var der sidst, og de kan slet ikke kende stederne igen. Det giver filmen en følelse af en storslået episk beretning i en meget stor verden, som også bekræftes i filmens historie og ikke mindst i dens storslåede slag. Desuden er det værd at nævne, at på et teknisk niveau ser Narnia fantastisk ud, hvor man via special effects har skabt et af de smukkeste universer nogensinde på film.

Filmen fokuserer med rette mest på den yngste Pevensie, Lucy, og den ældste, Peter (William Moseley), fordi de er de mest centrale skikkelser, men alligevel synes fordelingen af fokus lidt ujævn, når der nu er fire hovedpersoner. Man kunne også godt have gjort lidt mere ud af at fortælle mere om selve Narnia-universet, for detaljerne herom er desværre også lidt sparsomme. Et andet af filmens problemer er, at den forsøger at tilføre historien om børnene en psykologisk dimension. Efter de forlod Narnia, skulle de tilpasse sig livet under Anden Verdenskrig i London, og her har de problemer med at føle sig hjemme, fordi de brugte så lang tid i Narnia som konger og dronninger. Denne dimension synes noget tyndbenet og burde nok være udeladt af instruktøren.

Når dette er sagt, så er Narnia: Prins Caspian en fantastisk eventyrfilm, som gør alt det, en rigtig god eventyrfilm bør gøre. Der er spænding, hygge og uhygge, en masse interessante karakterer og skabninger samt vigtigst af alt en rigtig godt fortalt historie, hvor man får førsteklasses underholdning fra start til slut.

Foto: Walt Disney Studios Motion Pictures

Se spilletider

Se film-info